Personlig hjælp fra et menneske, du kan få fat i

Bag winpowerPRO står jeg, Michael. Når du kontakter winpowerPRO, er det mig, du taler med – fra den første idé til løsningen er færdig.

Michael Jensen ved computeren – personlig WordPress-hjælp hos winpowerPRO

Derfor har jeg skabt winpowerPRO

Jeg har arbejdet med IT, computere og hjemmesider i mange år. I mine yngre dage drev jeg virksomheden Koed Data, og i dag tager jeg den praktiske erfaring og glæden ved at hjælpe kunder med videre i winpowerPRO.

For mig handler det ikke om at sælge den største eller dyreste løsning. Det handler om at finde det, der passer til dig og din virksomhed – og sørge for, at det virker i praksis.

Sådan er det at arbejde med mig

Fra Koed Data til winpowerPRO

Erfaringen bag winpowerPRO begyndte længe før virksomheden fik sit nuværende navn.

En travl IT-forretning

Koed Data voksede til en rigtig IT-forretning med en fast medarbejder og typisk fire til seks ekstra folk tilknyttet efter behov.

Vi solgte mange nye computere, som vi selv samlede, og lavede et stort antal opgraderinger. Jeg besøgte også virksomheder for at reparere, opgradere eller udskifte deres IT-anlæg.

Samtidig drev jeg selv en hardware-webshop med meget konkurrencedygtige priser og byggede enkelte hjemmesider for kunder.

Glæden ved at få tingene til at virke

Jeg elsker at sidde ved en computer og få tingene til at tale sammen og virke. Men det bedste er at hjælpe andre med noget, de måske hverken har tiden eller lysten til selv at stå med.

Så kan kunden bruge sin tid på det, vedkommende er god til, mens jeg tager mig af teknikken. Det giver stadig en helt særlig tilfredsstillelse at se en kunde blive glad for det, jeg har lavet.

Koed Data voksede til sidst så meget, at jeg druknede i arbejde. Derfor trak jeg en streg i sandet og skiftede kurs. I dag bruger jeg erfaringen på en mere personlig og overskuelig måde gennem winpowerPRO.

Ingen stor og anonym virksomhed

winpowerPRO er bevidst personlig. Du bliver ikke sendt rundt mellem forskellige afdelinger, og du skal ikke forklare dit problem forfra hver gang. Jeg lærer din løsning at kende og hjælper dig videre i et tempo, hvor alle kan være med.

Mit mål er, at du føler dig tryg ved både samarbejdet og den løsning, du ender med.

Skal vi tage en uforpligtende snak?

Fortæl mig kort, hvad du har brug for. Så finder vi sammen ud af, om jeg er den rette til at hjælpe.

Scroll to Top